Hjælp & Support

Ofte stillede
spørgsmål

Find svar på de mest almindelige spørgsmål om Reachly.

Ingen resultater for din søgning.

Prøv et andet søgeord eller kontakt os.

Kom i gang
Reachly er et AI-drevet marketing-værktøj der gør det muligt at uploade et billede af dit produkt og udgive det til de kanaler, du har forbundet, på én gang. Video kan udgives på TikTok og YouTube. AI'en genererer en fængende produktbeskrivelse, titel og hashtags — og giver dig konkrete råd til at forbedre dit opslag inden det går live.
Opret en konto, forbind en kanal, upload dit første produktbillede og lad AI'en skrive teksten. De 14 dages gratis prøve kræver ikke kreditkort — og uret starter først, når du gemmer eller udgiver noget, ikke når du opretter kontoen.
Slet ikke. Reachly er bygget til at være så simpelt som muligt — hvis du kan tage et billede og trykke på en knap, kan du bruge Reachly. Ingen teknisk baggrund kræves.
LinkedIn og Bluesky forbindes med din egen profil/konto. Til Facebook kræves en Facebook Business Side — den er gratis at oprette. TikTok, YouTube og Pinterest forbindes med din egen konto på platformen: du logger ind hos platformen og giver Reachly lov til at udgive det, du selv vælger. Platform-siden viser, hvilke kanaler der er åbne for din konto. X (Twitter) udgives ikke via API — vælger du X, åbner X med teksten klar, og du trykker selv Post. Reddit forbindes med din egen Reddit-konto, når Reddit har godkendt Reachly; opslaget går til din profil eller til en subreddit, du selv skriver ind.
Platforme
Udgivelse er bygget til elleve kanaler: Facebook, Instagram (via din Facebook-side), LinkedIn (din profil), LinkedIn-sider (opslag som din virksomhed), Bluesky, TikTok, YouTube, Pinterest, Google Business Profile, Reddit og Threads. I dag virker LinkedIn og Bluesky — på LinkedIn din egen profil; virksomhedssider kommer senere. X (Twitter) er ikke en API-kanal: vælger du X, åbner X med teksten klar, og du trykker selv Post. Reddit deler du på samme måde, indtil Reddit har godkendt Reachly: Reddit åbner med titlen udfyldt, og teksten ligger kopieret. De øvrige tændes én ad gangen, efterhånden som platformene godkender vores app — platform-siden viser altid, hvad der er aktivt for din konto. AI'en skriver teksten uanset kanal, så du kan også bruge den til opslag, du udgiver manuelt.
Reachly bruger kun platformenes officielle API'er og beder kun om de rettigheder, der skal til for at udgive på dine vegne — du gør altså ikke noget, platformen ikke selv har åbnet for. Platformenes egne afgørelser kan vi ikke garantere, men du kan til enhver tid frakoble Reachly igen, både hos os og direkte hos platformen.
Ja, du bestemmer selv. For hvert opslag vælger du præcis hvilke platforme det skal gå ud på. Du kan poste til alle på én gang eller kun vælge udvalgte platforme — helt op til dig.
Ja. AI'en skriver én titel, én beskrivelse og et sæt hashtags, som du kan redigere frit. Før opslaget udgives, tilpasses det automatisk til hver kanal: er teksten for lang (Bluesky tager 300 tegn, X 280, LinkedIn 3.000), forkortes den ved en hel sætning — aldrig midt i et ord — og hashtags udelades bagfra. Instagram får højst 30 hashtags og et billede i JPEG (er dit billede PNG eller WEBP, laver Reachly selv en JPEG-kopi til Instagram); TikTok og YouTube kræver en video. Du kan vælge op til fire billeder: LinkedIn og Bluesky får dem alle, de andre kanaler det første. Store billeder gøres automatisk mindre (under 1 MB), så alle kanaler kan tage dem. Video går kun til TikTok og YouTube — de andre kanaler får opslaget uden videoen, og det står i editoren, før du trykker udgiv. Du ser tilpasningen pr. kanal i editoren, før du trykker udgiv, og kan rette selv i stedet. Kan et opslag ikke udgives på en kanal (fx Instagram uden billede), får du besked om hvorfor — det går ikke ud forkert.
AI Funktioner
AI'en analyserer dit billede og identificerer produktet, dets farver, stil og kategori. Kombineret med eventuelle noter du skriver om produktet (pris, målgruppe, særlige egenskaber) genererer den en salgsstærk titel, beskrivelse og relevante hashtags — tilpasset din valgte tone of voice.
Marketing-coachen analyserer dit billede, din tekst og dine hashtags samlet og giver dig en score fra 0-100 plus konkrete råd til forbedringer. Den kan fx se, at dit billede er for mørkt, at din beskrivelse mangler et call-to-action, eller at dine hashtags er for brede til at nå din målgruppe. Rådene er AI'ens vurdering — ikke en garanti for rækkevidde.
Nej. Dit billede og dine noter sendes til vores AI-leverandør (Anthropic) udelukkende for at skrive dit opslag og give dig coach-råd; leverandøren bruger ikke API-indhold til modeltræning, og Reachly træner ingen modeller selv. Dit indhold tilhører dig.
Ja, altid. AI'en genererer et forslag som du kan godkende direkte eller redigere frit inden du poster. Du har altid det sidste ord — AI'en er din assistent, ikke din chef.
Betaling & Abonnement
Nej. Standard-pakkens 14-dages gratis prøveperiode kræver ingen betalingsoplysninger. Du vil modtage en email inden prøveperioden udløber, og du vælger selv om du vil fortsætte.
Priserne til virksomheder er ekskl. moms, og der er 14 dages gratis prøve uden kreditkort.

Standard — 499 kr/md: til dig, der selv laver opslagene og vil have AI'en til at skrive dem. 30 opslag om måneden og op til 4 forbundne kanaler.
Pro — 1.049 kr/md: til dig, der vil have AI'en til at planlægge din måned og finde kunder. Alt i Standard plus AI-månedsplan (en måneds opslag ud fra dine billeder), Kundejæger AI, Indholdsidéer, svar på anmeldelser (du indsætter dem selv, indtil Google har godkendt Reachly) og designskabeloner — og ingen grænse på opslag og antal kanaler.
Business — 1.499 kr/md: alt i Pro plus en fast kontaktperson til onboarding, opsætning og spørgsmål om sikkerhed og data.
Vi gør det for dig: hele Build og Marketing, og vi laver arbejdet; du godkender. Tre størrelser: Lokal — 7.995 kr/md (16 opslag om måneden på op til 4 kanaler), Vækst — 14.995 kr/md (32 opslag på op til 8 kanaler, op til 3 afdelinger, strategimøde hver måned) og Erhverv — fra 24.995 kr/md (efter aftale, med fast team). Lokal og Vækst har hverken opstartsgebyr eller binding. Aftales ved en samtale — skriv til os.

Til private (priser inkl. moms): Standard — 399 kr/md og Pro — 899 kr/md, med præcis samme indhold som ovenfor. Kun til personlig brug — bruges Reachly i en virksomhed, er det priserne ovenfor.

I tvivl? Start på Standard — du kan skifte pakke senere (se næste spørgsmål).
Ja. Har du endnu ikke et abonnement, vælger du pakken under Abonnement. Har du allerede et, sker skiftet i Stripes kundeportal via Abonnement → Skift eller opsig. Kan du ikke se den pakke, du vil have, så skriv til os — så ordner vi skiftet. Dine rettigheder opdateres automatisk, når Stripe har bekræftet skiftet.
Du opsiger selv under Abonnement → Skift eller opsig, som åbner Stripes sikre kundeportal. Der kan du også skifte betalingskort og hente dine fakturaer. Portalen viser, hvornår opsigelsen træder i kraft, før du bekræfter. Abonnementet løber måned for måned — ingen bindingsperiode, ingen gebyrer for at opsige.
Betaling sker med betalingskort gennem Stripe, som håndterer kortoplysningerne — vi ser dem aldrig. Hvilke kort og betalingsmetoder der er åbne, ser du i betalingsvinduet, inden du bekræfter.
I Reachly Build: ja, når du har forbundet din egen Stripe-konto under Integrationer → Kortbetaling på fakturaer. Kunden trykker “Betal med kort” på linket i fakturamailen, og fakturaen bliver markeret betalt af sig selv. Pengene går direkte til din Stripe-konto, som udbetaler til din bank. Stripe tager sit gebyr pr. betaling — Reachly tager intet. Flere betalingsmåder slår du til i din egen Stripe-konto. Kortbetaling åbner, når Reachly åbner for betalinger via Stripe; indtil da står dine bankoplysninger på fakturaen.
Ja. Forbind dit e-conomic-regnskab under Integrationer — du godkender Reachly hos e-conomic og bekræfter regnskabets navn. En udstedt faktura sendes derefter med ét klik som kladde: kunden (fundet på CVR, e-mail eller navn og adresse), linjer, antal, priser, datoer og fakturanummeret som reference. Du vælger, hvilken vare linjerne bogføres på (det bestemmer konto og moms), og regner e-conomic noget andet end fakturaen, får du besked. Kladden bogfører du selv eller din bogholder i e-conomic. Forbindelsen åbner, når Reachly er godkendt som app hos e-conomic.
Sikkerhed & Data
Billeder og videoer, du uploader, gemmes på vores server, så de kan udgives — også planlagte opslag, mens din browser er lukket. Der er ingen automatisk sletning efter et bestemt antal dage — du sletter selv enkelte filer under Indstillinger → Privatliv & data → Mine filer. En fil, et planlagt opslag stadig skal bruge, kan først slettes, når opslaget er udgivet eller slettet.
Vi gemmer aldrig dine passwords. Reachly bruger de officielle OAuth-protokoller — du logger ind direkte hos platformen (fx Facebook), og vi modtager kun et adgangstoken. Tokenet gemmes på vores server, ikke i din browser, og sendes aldrig tilbage til websiden — det er også det, der gør, at vi kan udgive dine planlagte opslag, mens du har lukket computeren. Du kan til enhver tid frakoble en platform under Platforme eller direkte hos platformen selv.
Ja. Reachly er en dansk virksomhed, og dine data behandles efter GDPR. Du henter selv en kopi af alle dine data under Indstillinger (én fil), du retter selv dine oplysninger samme sted, og du kan selv slette hele kontoen. Læs mere i vores privatlivspolitik.
Konto
Der er én brandprofil per konto på alle pakker. Har I brug for flere brands, opretter I en konto per brand. Skriv til os, hvis I vil have det samlet — så finder vi ud af det.
I Build: ja. Hver medarbejder får sit eget mobil-link (Medarbejdere → Mobil-link) med dagens opgaver, timer og udført-markering — uden mesterens kodeord og uden adgang til tilbud, penge og indstillinger. Linket virker også uden net: det, de gør, gemmes på telefonen og sendes, så snart der er forbindelse. Skal nogen på kontoret lave tilbud og fakturaer, kan du på Team og Pro give dem et personligt kontor-login (Medarbejdere → Giv kontor-login) med egen e-mail og adgangskode: det har hele Build, men ikke abonnement, e-conomic, Marketing eller andres logins. Solo er kun dig selv, Team giver plads til 6 i sjakket inkl. dig (dig + 5), og Pro er ubegrænset. I Marketing er et login personligt og må ikke deles (se vilkårene). Skal flere hos jer bruge Marketing, skal hver have sin egen konto.
Du sletter selv kontoen under Indstillinger. Bruger, virksomhed, opslag, planlagte opslag, platform-forbindelser og interne noter fjernes fra vores server med det samme, og et løbende abonnement opsiges hos Stripe. Fakturaer hos Stripe opbevares i 5 år efter bogføringsloven. De billed- og videofiler, du har uploadet, slettes også. Skulle der ligge ældre filer tilbage, som ikke var knyttet til kontoen, fjerner vi dem, når du skriver til os.

Fandt du ikke svaret?

Vores support-team sidder klar til at hjælpe dig — vi svarer inden for 1-2 hverdage.

Kontakt support