Reachly Compliance

Privatlivspolitik

Sådan behandler Reachly Compliance personoplysninger. Version 2026-09-19, opdateret 2026-10-08 (afsnit 3a om Compliance Scan og afsnit 6 om cookies).

1. Hvem vi er

Reachly Compliance er et produkt fra Reachly, Bryggerivej 11, 4622 Havdrup, CVR 33122543. Spørgsmål om persondata: support@reachlyai.dk. Tjenesten kører på compliance.reachlyai.dk.

Vi har to roller. For oplysninger om dig som bruger (konto, login, fakturering) er Reachly dataansvarlig. For de oplysninger, din virksomhed lægger ind i tjenesten (dokumenter, leverandører, produkter, registre, svar på spørgsmål), er din virksomhed dataansvarlig, og Reachly er databehandler efter databehandleraftalen.

2. Oplysninger om dig som bruger

Grundlag: opfyldelse af aftalen med din virksomhed (GDPR art. 6, stk. 1, litra b) og vores legitime interesse i sikker drift og dokumentation (litra f).

3. Oplysninger, din virksomhed lægger ind

Dokumenter (fx testrapporter, certifikater, kontrakter, politikker), leverandør- og produktregistre, svar på spørgsmål om virksomheden, opgaver og frister, samt mails der modtages i virksomhedens indbakke-adresse hos os. Dokumenter kan indeholde personoplysninger om medarbejdere og kontaktpersoner hos leverandører. Din virksomhed bestemmer, hvad der lægges ind, og hvem i virksomheden der må se det (roller og rettigheder).

Behandlingen sker efter instruks fra din virksomhed og er beskrevet i databehandleraftalen.

3a. Compliance Scan (uden login)

Tager du den gratis scanning på /start, gemmer vi dine svar, resultatet, kilden (hvor du kom fra, hvis linket angav det) og - hvis du skriver et CVR-nummer - virksomhedens navn og branchekode fra CVR-registret. Resultatet ligger bag et link, hvor kun en hash af linket gemmes; linket virker i 30 dage. Din IP-adresse bruges kun til at begrænse antallet af scanninger og gemmes ikke.

4. AI-funktioner (Anthropic)

Tjenestens agenter (læsning og klassificering af dokumenter, forslag til hvilke krav et dokument dokumenterer, udkast til opgaver og leverandørmails) leveres af Anthropic PBC, USA, som underdatabehandler. Agenterne er kun aktive, når de er slået til for din virksomhed. Er de slået fra, sendes intet til Anthropic. Når de er slået til, sendes dokumenttekst eller selve dokumentet som fil, hvor personfelter pseudonymiseres, hvor det ikke koster kvalitet. Alle AI-kald, deres udfald og pris kan ses under AI i tjenesten, og forslag fra en agent bliver først til noget, når et menneske har bekræftet dem.

5. Underdatabehandlere og hvor data ligger

LeverandørHvadHvor
Railway Corporation (USA)Hosting af tjenesten og databasenData i EU (Amsterdam)
Cloudflare, Inc. (USA)Opbevaring af dokumenter (objektlager) og krypterede sikkerhedskopierEU-jurisdiktion; sikkerhedskopier slettes efter 30 dage
Resend, Inc. (USA)Afsendelse af e-mail (bekræftelser, invitationer, leverandørmails, påmindelser)USA/EU
Anthropic PBC (USA)AI-agenter, kun når de er slået tilUSA
Stripe Payments Europe, Ltd.Betaling - tages i brug, når kortbetaling åbnes; indtil da faktureres manueltEU

Leverandører uden for EU er omfattet af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser og/eller EU-U.S. Data Privacy Framework. Opslag i CVR-registret er opslag i offentlige data og sker ikke på nogens vegne. Ændringer i listen varsles 30 dage før via tjenesten.

6. Cookies

Tjenesten bruger to cookies, begge nødvendige og HttpOnly: rc_session, som holder dig logget ind (udløber efter højst 7 dage), og rc_scan, som kun sættes, når du opretter en konto fra et scan-resultat, så svarene følger med (slettes, når kontoen er oprettet, ellers efter højst 30 dage). Der er ingen sporingscookies, ingen analyseværktøjer og ingen indhold fra tredjeparter ud over skrifttyper fra Google Fonts. Derfor beder vi ikke om cookiesamtykke.

7. Sikkerhed

8. Opbevaring og sletning

9. Dine rettigheder

Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning, dataportabilitet og indsigelse efter GDPR. Oplysninger om dig som bruger kan du selv se og rette under Indstillinger; det øvrige leveres på anmodning til support@reachlyai.dk inden 30 dage. Vedrører din henvendelse oplysninger, din virksomhed har lagt ind, sender vi den videre til virksomheden, som er dataansvarlig. Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk.

Ændringer i denne politik offentliggøres her med ny version og varsles i tjenesten. Gældende version: 2026-09-19, senest opdateret 2026-10-08.